Banner
Fristedet PDF Udskriv Email
Skrevet af HKG   
Mandag, 09 Februar 2009 16:13

Hobby, hygge og forkælelse

Aktivitetscentret ”Fristedet” har åbent på alle hverdage og er stedet, hvor vi i fællesskab blandt andet arrangerer gensyn og genhør med gyldne tiders store personligheder som Dirch Passer eller Leo Mathiesen eller udveksler barndomsminder og livserfaringer. Det er også her vi broderer, bager og binder blomster.

Der er rig mulighed for at melde sig til foredrag, koncerter, teater ture, bankospil m.m. eller tage på udflugt i vores bus ”Hermann”. Der er ligeledes mulighed for deltagelse i gudstjeneste en gang om måneden. Arrangementer og udflugter bliver til efter brugernes egne ønsker, men vi er også behjælpelige med initiativer og nye ideer.
Med forskellige tilbud og aktiviteter forsøger vi at skabe en indholdsrig hverdag for vores brugere og beboere. Det mener vi, er med til at forøge livskvaliteten og give mere glæde i hverdagen.

Senest opdateret den Søndag, 08 Marts 2009 17:04
 
Hermann Koch Gården er produceret og vedligeholdt af Stylish System